©  Foto:

Ancher Studio

Ancher Studio skaber en verden af håndlavet stentøj, hvor æstetik, funktion og holdbarhed går op i en højere enhed.

Når du træder ind i butikken, bliver du mødt af en rolig, minimalistisk atmosfære, der inviterer dig til at udforske det smukke stentøj og forestille dig, hvordan det kunne bruges i dit eget hjem. Her kan du opleve, hvordan stentøjet kan forvandle selv hverdagsmåltider til noget særligt.

Bag Ancher Studio står Elisabeth Snejbjerg, keramiker og designer med over 20 års erfaring, som altid har haft en vision om at skabe service, der holder til daglig brug, men stadig føles som små kunstværker. I 2023 tog hun skridtet videre og grundlagde Ancher Studio i samarbejde med Rainmaking Innovation og et familieejet polsk keramikerværksted, der producerer noget af Europas fineste stentøj. Sammen forener de Elisabeths designvision og mangeårige erfaring med evnen til at skabe en bæredygtig og skalerbar produktion.

Kollektionerne findes allerede på mange københavnske caféer og restauranter som Original Coffee, Cadence og Høst, men Ancher Studio tilbyder også direkte salg til private, så alle kan tage del i glæden ved elegant bordservice.