©  Foto:

Hovedstadens Letbane

Hovedstadens Letbane gør det nemt og bekvemt at opleve spændende destinationer uden for København – fra kultur og natur i Ishøj og Rødovre til shopping og studieliv i Lyngby. Med afgange hvert 5.-10. minut, cykelvenlig transport og moderne stationer med dansk og engelsk info, er letbanen din nye genvej til oplevelser i hovedstadsområdet.

Den nyåbnede letbanestrækning kører uden for det centrale København og forbinder byen med de mindre byer i hovedstadsområdet via gode forbindelser til S-tog-stationerne og buslinjerne i København og resten af regionen.

Indtil sommeren 2026 kører Hovedstadens Letbane mellem Ishøj Kommune og Rødovre Kommune. Herefter udvides strækningen til at køre hele vejen til Lyngby-Taarbæk Kommune og med afgang hvert 5. minut.

Togene kører hvert 10. minut fra kl. 5 til midnat på hverdage og fra kl. 6 til midnat i weekenden.

Du kan medbringe din cykel uden at skulle tilkøbe ekstra i din billet.

På letbanestationerne finder du elevatorer, informationsskærme, lige så vel som der er højtalermeddelelser på dansk og engelsk.

Læs mere om billetter, rutestrækning, adgangs og meget andet på Hovedstadens Letbanes hjemmeside.